Du er her: Forside Nyheder Sådan skriver vi … eller gør vi?

 

Sådan skriver vi … eller gør vi?

Case søges til ph.d.-projekt om sprogpolitikker på organisationsniveau. Har I gjort en indsats for at forbedre sprogbrugen i jeres skrevne tekster? Og har I lyst til at få en forskningsbaseret – og gratis – evaluering af effekten af indsatsen af en ph.d.-studerende ved Dansk Sprognævn?

01/11 2007

Case søges til ph.d.-projekt om sprogpolitikker på organisationsniveau. Har I gjort en indsats for at forbedre sprogbrugen i jeres skrevne tekster? Og har I lyst til at få en forskningsbaseret – og gratis – evaluering af effekten af indsatsen af en ph.d.-studerende ved Dansk Sprognævn?

Jeg søger virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer der har gjort en indsats for at ændre deres sprogbrug – fx vha. en skrivehåndbog, skrivekurser, termbaser, individuel sproglig rådgivning eller lignende.

Formål

Formålene med projektet er at undersøge

  • sprogpolitikkens (dvs. sprogtiltagenes) effekter i forhold til de tekster der skrives i organisationen
  • sprogpolitikkens effekt og indflydelse i forhold til de skrivende medarbejdere.

Metoder

Metoderne i projektet vil være

  • tekstanalyse (af tekster fra før og efter sprogpolitikken blev implementeret i organisationen)
  • interviews (med initiativtagere til sprogpolitikken og skrivende medarbejdere i organisationen)
  • deltagende observationer af skrivearbejdet i organisationen.

Anonymitet

Det vil være muligt for de medvirkende organisationer at være anonyme – men det er ikke meningen at analysen skal være af en karakter der gør det nødvendigt at 'beskytte' nogen.

Læs mere

Læs mere om projektet på Dansk Sprognævns hjemmeside http://dsn.dk/ak_projekt.htm – jeg glæder mig til at høre fra jer!

Kontaktoplysninger

Anne Kjærgaard
Dansk Sprognævn
Njalsgade 136
2300 København S

E-mail: akjaergaard@dsn.dk
Telefon: 35 32 89 94