Du er her: Forside Nyheder ROhist: Ny hjemmeside om retskrivningens historie

 

ROhist: Ny hjemmeside om retskrivningens historie

I dag, fredag den 3. oktober, lanceres en ny hjemmeside under navnet ROhist. Hjemmesiden indeholder en søgemaskine, der søger i alle tidligere udgivne retskrivningsordbøger.

03/10 2014

I dag, fredag den 3. oktober, lanceres en ny hjemmeside under navnet ROhist. Hjemmesiden indeholder en søgemaskine, der søger i alle tidligere udgivne retskrivningsordbøger.

På hjemmesiden kan man nu søge i ords stavemåder gennem tiden. Udover at se hvordan enkeltord er blevet stavet gennem tiden, kan man også finde lister med ord der er kommet ind og ud af retskrivningsordbøger, ligesom man kan finde lister over ord hvis stavemåde er blevet ændret.


Direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, siger: ”Hjemmesiden ROhist giver et unikt indblik i retskrivningens udvikling i Danmark helt tilbage til 1872.”
Formand for Dansk Sprognævn, Jørn Lund, siger: ”Siden giver et interessant kulturhistorisk indblik i det danske samfund. Man kan bl.a. se hvordan der allerede i 1955-udgaven er masser af engelske låneord, bl.a. manager, feature og bluff. Man kan også se hvilke ord der efterhånden er gledet ud af retskrivningsordbøgerne, fx kassette-tv, luks og fjasevorn, mens andre er kommet til, fx kinky, aftersun og drifte. Derudover kan man fx søge på ord der ender på kvinde, og se at horkvinde røg ud af ordbogen i 1955, at forkvinde kom ind i 1986, mens karrierekvinde først kom med i 2012”.

Prøv selv på ROhists hjemmeside