Du er her: Forside Nyheder Retskrivningsordbogen er blevet opdateret

 

Retskrivningsordbogen er blevet opdateret

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen er blevet opdateret med 212 nye opslagsord.

12/12 2014

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen er blevet opdateret med 212 nye opslagsord.

Blandt de nye ord i ordbogen finder man cirkelspark, elcykel, energidrik, genforsker, hashtag, medmor, miso, peake, raita, regnbuefamilie, returbold, samosa, selfie, spaghettigudstjeneste og topmodel.

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen bliver opdateret én gang om året i december måned. Denne opdatering er den første siden ordbogen udkom i 2012.

Ordbogen bliver opdateret ved at:

  • der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året
  • der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler
  • der tilføjes eksempler e.l. i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.

Der ændres ikke på de eksisterende stavemåder opført i den trykte ordbog. Men der kan altså være tilføjet eksempler.