Du er her: Forside Nyheder Reservat for truede ord

 

Reservat for truede ord

På Nivaagaards Malerisamling bliver 100 truede ord løbende placeret i et reservat, og det giver gæsterne mulighed for at tage deres favoritord med ind i ordforrådet og hjælpe det på rette kurs igen.

13/11 2015

På Nivaagaards Malerisamling bliver 100 truede ord løbende placeret i et reservat, og det giver gæsterne mulighed for at tage deres favoritord med ind i ordforrådet og hjælpe det på rette kurs igen.

I dag klokken 12.00 blev Reservat for truede ord officielt åbnet af professor Jørn Lund. Fremover vil man kunne finde en række truede ord i parken ved Nivaagaards Malerisamling. Ordene kan opholde sig i reservatet indtil de finder fodfæste i det danske sprog igen. Det er op til gæsterne at tage ordene med hjem og benytte dem i ordforrådet såfremt de finder dem nyttige.

Kom og find et ord du vil hjælpe med at bevare. Tag det med hjem i tankerne, og brug det næste gang du skal skrive til en ven, så hjælper du ordet på rette vej igen.

  • Tid: Fra den 13. november 2015
  • Sted: Parken ved Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå.