Du er her: Forside Nyheder Professor Hans Basbøll holder afskedsforelæsning på Syddansk Universitet

 

Professor Hans Basbøll holder afskedsforelæsning på Syddansk Universitet

Torsdag d. 11. april 2013 holder Hans Basbøll afskedsforelæsning om de seneste 50 års sprogvidenskab.

10/04 2013

Torsdag d. 11. april 2013 holder Hans Basbøll afskedsforelæsning om de seneste 50 års sprogvidenskab.

Hans Basbøll er ved udgangen af 2012 fratrådt som professor ved Syddansk Universitet. I den anledning holder han afskedsforelæsning med titlen De sidste 50 års sprogvidenskab som jeg oplevede dem eller: et kig rundt i verden fra lingvistikkens elfenbenstårn.

Hans Basbølls forskningsområder spænder bredt inden for hovedsagelig dansk fonetik og fonologi samt morfologi, i både deskriptivt, kognitivt og tilegnelsesmæssigt perspektiv. I 1998 var han en af drivkræfterne bag Odenseprojektet i Sprogtilegnelse, som i 2002 resulterede i etableringen af Center for Sprogtilegnelse, forløberen for Center for Børnesprog, som er en del af Syddansk Universitet.

Efter forelæsningen vil der være reception i Lysningen.