Du er her: Forside Nyheder Ph.d. om ændringer i sprogbrugen

 

Ph.d. om ændringer i sprogbrugen

Donald MacQueen fra Universitetet i Uppsala forsvarede i juni sin ph.d.-afhandling i engelsk lingvistik om hvordan man ved hjælp af store tekstarkiver kan spore ændringer i sproget.

01/09 2009

Donald MacQueen fra Universitetet i Uppsala forsvarede i juni sin ph.d.-afhandling i engelsk lingvistik om hvordan man ved hjælp af store tekstarkiver kan spore ændringer i sproget.

Afhandlingen er baseret på en større historisk tekstsamling der består af amerikanske og britiske aviser der er elektronisk tilgængelige. Den store tekstsamling har gjort det muligt at spore den sproglige udvikling med en præcision der ikke tidligere er set i lingvistiske studier. Donald MacQueen har bl.a. undersøgt ordet "million" og set på hvordan udtrykket "five millions of inhabitants" med tiden har ændret sig til "five million inhabitants", og ved hjælp af den store tekstsamling, som for nylig er blevet tilgængelig, har det været muligt at præcisere både hvornår og hvor det nye udtryk tog over.

Læs mere om afhandlingen på Uppsalas Universitets hjemmeside.