Du er her: Forside Nyheder Ph.d.-forsvar: sproglig variation som resurse i sociale positioneringer

 

Ph.d.-forsvar: sproglig variation som resurse i sociale positioneringer

Astrid Ravn Skovse forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 6. april på Københavns Universitet.

26/03 2018

Astrid Ravn Skovse forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 6. april på Københavns Universitet.

Astrid Ravn Skovse har skrevet ph.d.-afhandlingen Udgangspunkter og orienteringspunkter. En undersøgelse af socio-geografisk orientering, hverdagsmobilitet og sproglig praksis blandt unge to steder i Danmark.

Med udgangspunkt i etnografiske studier blandt unge i Odense-forstaden Vollsmose og i en sønderjysk landsby undersøger Skovse hvordan disse unge bruger sproglig variation som resurse i sociale positioneringer.

I bedømmelsesudvalget sidder:

  • Professor Tore Kristiansen, Københavns Universitet.
  • Professor Unn Røyneland, Universitetet i Oslo.
  • Lektor Louise Tranekjær, Roskilde Universitet.

Forsvarshandlingen ledes af Janus Spindler Møller, Københavns Universitet.