Du er her: Forside Nyheder Ph.d.-forsvar om ordbøger fra renæssancen

 

Ph.d.-forsvar om ordbøger fra renæssancen

Fredag den 3. juli 2009 forsvarer mag.art. Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sin ph.d.-afhandling ”Fire tematiske ordbøger fra dansk renæssance”.

30/06 2009

Fredag den 3. juli 2009 forsvarer mag.art. Simon Skovgaard Boeck fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab sin ph.d.-afhandling ”Fire tematiske ordbøger fra dansk renæssance”.

Afhandlingen er baseret på fire latin-danske ordbøger fra 1500-tallet, og i afhandlingen er der lagt vægt på kildespørgsmålet og det billede ordbøgerne giver af samtidens sprog. I modsætning til moderne ordbøger er renæssanceordbøgerne ikke alfabetiske, men de er inddelt i kapitler efter temaer og har formodentlig været brugt til udenadslære i latinskolerne.

Bedømmelsesudvalget

  • Institutleder, mag.art. Bente Holmberg (formand) Københavns Universitet
  • Direktør, ph.d. Sabine Kirchmeier-Andersen, Dansk Sprognævn
  • Lektor, mag.art. Viggo Sørensen, Aarhus Universitet.

Forsvaret finder sted fredag den 3. juli 2009 kl. 13:00 (præcis). Det foregår på Københavns Universitet Amager, lokale 15.1.30A. På grund af ombygning er indgang 102 den nemmeste til lokalet. Se nærmere information samt kort på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside.

Praktisk informationEt antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten, samt på INSS, Njalsgade 120, 2300 København S.