Du er her: Forside Nyheder Ph.d.-forsvar om danske retningsadverbier

 

Ph.d.-forsvar om danske retningsadverbier

Henrik Hovmark forsvarer d. 7. december 2007 sin ph.d.-afhandling om brugen af de danske retningsadverbier ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage.

26/11 2007

Henrik Hovmark forsvarer d. 7. december 2007 sin ph.d.-afhandling om brugen af de danske retningsadverbier ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage.

Projektet

Ph.d.-afhandlingen er en undersøgelse af brugen af de danske retningsadverbier ud, ind, op, ned, hen, over, om samt hjem og tilbage som udtryk for rumlig orientering set ud fra en kognitiv-semantisk synsvinkel og med fokus på forholdet mellem sprog, kultur og kognition.

Tid og sted

Forsvaret finder sted 7. december 2007 kl. 13.00 (præcis) i lokale 23.0.50 i nye KUA. Arrangør er Det Humanistiske Fakultet. Henrik Hovmark er fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Bedømmelsesudvalg

Bedømmelsesudvalget består af:

  • Lektor Johan Pedersen (formand), Københavns Universitet
  • Redaktør Ebba Hjorth, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Professor Carita Paradis, Vaxjö Universitet.


Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks Læsesal Øst, Diamanten, samt på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 120, 2300 København S.