Du er her: Forside Nyheder På sporet af det levende sprog

 

På sporet af det levende sprog

Torsdag den 19. november blev Den Danske Ordbog (DDO) opdateret for tredje gang i 2015, denne gang med 539 nye ord, 4 nye udtryk og 11 nye betydninger

25/11 2015

Torsdag den 19. november blev Den Danske Ordbog (DDO) opdateret for tredje gang i 2015, denne gang med 539 nye ord, 4 nye udtryk og 11 nye betydninger

De 539 nye ord er ikke nødvendigvis nye i sproget, men de er nye i ordbogen. Det vil sige at de ikke tidligere har været beskrevet betydningsmæssigt.

DDO opdaterer ordbogen for at give danskerne et tværsnit af det sprog der bruges her og nu. Flere af opdateringerne er skabt af brugerhenvendelser; brugere der er i tvivl om en stavemåde på et ord der ikke findes i ordbogen, eller brugere der opfordrer DDO til at tilføje et ord. Det gælder fx for ordene clutch, musepil, p-dag, periodekort, plasticperker, praktikalitet, togbus og øvdag.

På listen over de nye ord og udtryk finder man blandt andet: fucke med, cirkeltræning, designergrøntsag, skodavittighed, reklameøjemed, trussekant og voksenmobning.