Du er her: Forside Nyheder Oversætter og forfatter får Modersmål-Prisen 2012

 

Oversætter og forfatter får Modersmål-Prisen 2012

Prisen uddeles til en person der har gjort sig bemærket ved sin klare, udtryksfulde og varierede brug af det danske sprog, og i år går den til oversætter og forfatter Niels Brunse.

21/08 2012

Prisen uddeles til en person der har gjort sig bemærket ved sin klare, udtryksfulde og varierede brug af det danske sprog, og i år går den til oversætter og forfatter Niels Brunse.

Niels Brunse har oversat omkring 200 værker hovedsageligt fra engelsk, tysk og russisk, heriblandt værker af William Shakespeare og Thomas Mann. Niels Brunse har også selv forfattet flere romaner, digtsamlinger og novellesamlinger, og han får 5. september tildelt Modersmål-Prisen 2012 for sit arbejde.

Blandt tidligere modtagere af Modersmål-Prisen er Klaus Rifbjerg (2001), Niels Hausgaard (1997), Susse Wold (2010), Jørn Lund (2009) og Naser Khader (2000).