Du er her: Forside Nyheder Ord til hinanden

 

Ord til hinanden

Modersmål-Selskabet præsenterer sin nye årbog ved et debatarrangement d. 26. november i Musikhuset Metronomen på Frederiksberg i København.

21/11 2013

Modersmål-Selskabet præsenterer sin nye årbog ved et debatarrangement d. 26. november i Musikhuset Metronomen på Frederiksberg i København.

Hvordan vi taler sammen, afhænger af vores forhold til hinanden. Er vi beslægtede, tilhører vi samme sociale lag, tilhører vi hver vores generation? Sådanne forhold og mange andre betinger hvordan vi taler sammen. Og netop det talte danske sprog står ofte for skud. Vi kan ikke forstå hinanden, vores naboer kan ikke forstå os, dialekter er yt, etnolekter er in, og tilbage står et upersonligt rigsdansk. Eller gør det?

Ovenstående er rammen om Modersmål-Selskabets årbog 2013. Seks forfattere giver deres bud på "Ord til hinanden", blandt andre Pia Raug, Søren Ulrik Thomsen og Anders Fogh Jensen. Endvidere vil Søren Ryge Petersen ved arrangementet holde sin takketale for årets Modersmål-Pris.

  • Arrangementet afholdes d. 26. november kl. 17-19 i Musikhuset Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg.
  • Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
  • Læs mere om Modersmål-Selskabet.