Du er her: Forside Nyheder Oplev sproget.dk på "Kommunikations- og sprogforum"

 

Oplev sproget.dk på "Kommunikations- og sprogforum"

Den 24. september 2009 afholdes der "Kommunikations- og sprogforum" på Handelshøjskolen i København, hvor bl.a. Dansk Sprognævn vil deltage med en stand.

21/09 2009

Den 24. september 2009 afholdes der "Kommunikations- og sprogforum" på Handelshøjskolen i København, hvor bl.a. Dansk Sprognævn vil deltage med en stand.

Forbundet Kommunikation og Sprog står bag arrangementet, der i år har temaet "Gennemslagskraft i en (over)kommunikerende verden". Hvordan kan vi kommunikere tydeligt og fleksibelt og opnå gennemslagskraft på mange forskellige sprog og til flere forskellige målgrupper? Der vil være fokus på de udfordringer vi møder både som afsendere og modtagere af kommunikation: Kommunikation til tiden, til målgruppen, til kulturen, til det rigtige medie, i det rigtige udtryk – socialt, visuelt, skriftligt, mundtligt og på det rigtige sprog.

  • Hvordan får vi som modtagere af kommunikation adgang til den information der er mest relevant for os?
  • Hvordan kan vi som afsendere af kommunikation sikre at vi når den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt med det rigtige budskab?

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Kommunikations- og sprogforums hjemmeside.