Du er her: Forside Nyheder Odense baner vejen for fremtidig brug af talegenkendelse
 

 

Odense baner vejen for fremtidig brug af talegenkendelse

En revolution af offentlige sagsbehandleres arbejde kan være nært forestående.

10/09 2012

En revolution af offentlige sagsbehandleres arbejde kan være nært forestående.

Odense er hjemsted for Europas største kommunale forsøg med talegenkendelse. Det skriver version2.

Børge Lindberg, der er professor i talegenkendelse ved Aalborg Universitet, fortæller at vi i Danmark er længere fremme med talegenkendelse end de eksempelvis er i Norge og Sverige.

Sagsbehandlerne i Odense Kommune eksperimenterer med at indrapportere sager ved hjælp af talte ord. Herved slipper de for at indtaste manuelt via computerens tastatur.

Teknologien viser sig at være funktionel så længe der er tale om standardvendinger og -ord, mens der opstår problemer når sagerne også indeholder teknisk sprog. Odense Kommune har lavet et udtræk fra det system medarbejderne bruger til elektronisk håndtering af deres sager og dokumenter. De mange tekster er lagt ind i talegenkendelsesprogrammet, og det har resulteret i et tilskud til ordbogen på mere end 100 millioner ord. Dermed bliver kommunen en stor bidragyder i forhold til at videreudvikle talegenkendelsesteknologien.

Hvis anvendelsen af teknologien fortsætter i samme retning, vil det medføre enorme tidsmæssige og økonomiske besparelser.