Du er her: Forside Nyheder Nyt lovforslag: Dansk Sprognævn skal følge udviklingen i dansk tegnsprog

 

Nyt lovforslag: Dansk Sprognævn skal følge udviklingen i dansk tegnsprog

Lars Barfoed (K) har taget initiativ til lovforslaget, der blev fremsat 6. november i Folketinget.

08/11 2013

Lars Barfoed (K) har taget initiativ til lovforslaget, der blev fremsat 6. november i Folketinget.

Formålet med lovforslaget er at Danmark skal anerkende dansk tegnsprog som et selvstændigt sprog. Danske Døves Landsforening (DDL) har længe kæmpet for dette, bl.a. på baggrund af FN’s handikapkonvention, som forpligter medlemsstater til at anerkende tegnsprog som selvstændige sprog. 

Formand for DDL Janne Boye Niemelä udtrykker sin glæde på vegne af landets omkring 5.000 tegnsprogsbrugere til Berlingske: "Det betyder, at man fra samfundets side anerkender vores sprog og dermed anerkender os som mennesker. Det er helt klart en styrkelse af de døve som minoritet".

De andre nordiske lande har allerede anerkendt tegnsprogene der bruges i de respektive lande: I Norge og Sverige er tegnsprogsarbejde integreret i sprognævnene, og i Island og Finland findes selvstændige tegnsprogsnævn.  

Dansk er ikke anerkendt i Danmark

Hvorfor er det så ikke sket i Danmark noget før? Sidste år i maj blev emnet debatteret i en artikel i Politiken, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk fortalte at den danske lovgivning ikke er bygget til at kunne give symbolsk anerkendelse til sprog: "I Danmark benytter vi kun lovgivningen til at håndtere konkrete problemstillinger. Vi har ikke nogen sproglov, og det skyldes netop, at man ikke vil lave symbolsk lovgivning". 

Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn blev fremsat af Lars Barfoed (K), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Stine Maiken Brix (EL) og Anders Samuelsen (LA) og skal gennem flere behandlinger i Folketinget før det er kan vedtages som lov.