Dette viser en undersøgelse af 2400 danskere, svenskere og nordmænds sprog- og medievaner foretaget af et norsk analysefirma. 

Formålet er at personer der enten har svært ved at se eller læse, kan forstå indholdet af indslag hvor der ikke tales dansk.

Hver gang der i et indslag eller en udsendelse vises undertekster, vil en talesyntese automatisk læse de pågældende undertekster op. De oplæste undertekster findes på kanalen DR1Syn der betegnes som en tvillingekanal til DR1. Alle med et digitalt tv har adgang til denne kanal og kan få glæde af de oplæste undertekster.

I en rapport om den nye norske taleteknologi forklares det hvordan talegenkendelse ikke blot er nyttigt for den enkelte bruger der nu vil kunne komme i arbejde, men at den også giver nye muligheder i erhvervslivet så man i sidste ende vil kunne skabe betydelige samfundsøkonomiske besparelser.

Spørg Videnskaben på videnskab.dk forsøger at finde svar på ovenstående spørgsmål. De kontakter Elisabeth Engberg-Pedersen der forsker i børnesprog og dansk tegnsprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun kender godt fænomenet, men 'babytegn', som Engberg-Pedersen mener det bør hedde da tegnene er for simple til at kunne sidestilles med tegnsprog, er ikke noget nogen i Danmark har forsket i. Pointen er dog som Engberg-Pedersen fremhæver at give forældrene og deres børn et fælles sprog der er nemmere at tyde end babyers til tider helt uforståelige pludren.

Selvom der er foretaget kritiske amerikanske studier af hvorvidt babytegn hæmmer børns sproglige udvikling, mener Engberg-Pedersen ikke der er grund til bekymring. Det amerikanske studie viser nemlig snarere at det har en gavnlig effekt på børns sproglige udvikling. Engberg-Pedersen fremhæver dog at hun personligt ikke tror det hverken hæmmer eller fremmer et barns lydopfattelse.

Lakoff gæster Danmark for at udvide vores forståelse for sproget og dets store muligheder: Hvordan kan man via sprog vinde hjerne og hjerter, og hvordan 'framer' man bedst sine værdier og produkter?

Danske børnehaver har haft et bredt fokus på børns læring med vægt på social udvikling, men nogle børn har brug for en systematisk målrettet sprogindsats for at kunne udnytte deres potentiale. Den forsøger SPELL at udvikle. SPELL-projektet er en dansktilpasset 'version' af et succesfuldt amerikansk program der hedder Read it again!.

Programmet skal afprøves i 128 børnehaver og er en indsats der understøtter børns sprog og læseforudsætninger, også særlig rettet mod udsatte et- og tosprogede børn. Projektet vil give ny viden om sprogindsatser i Danmark og om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov.

Ifølge Dansk Sprognævn er der intet til hinder for at dansk tegnsprog får status af et selvstændigt sprog. Faktisk synes Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen det er mærkeligt at Danmark som det eneste land i Norden ikke anerkender tegnsprog som et sprog.

Kulturminister Uffe Elbæk ser dog lidt anderledes på det; han mener ikke den danske lovgivning er bygget til at kunne give symbolsk anerkendelse. Elbæk tilføjer at kulturministeriet desuden ikke har de nødvendige ekstramidler det ville koste at udvide Dansk Sprognævns opgave til at omfatte vejledning om dansk tegnsprog.

Tosprogede med ikke-vestlig baggrund har som 3-årige meget stor sandsynlighed for at score lavt i sprogvurderingen, men hen mod seksårsalderen går det væsentligt opad. Både højt- og lavtuddannedes børn med ikke-vestlig baggrund har dog større sandsynlighed for at score lavt i seksårsalderen end børn fra etsprogede familier med samme uddannelsesbaggrund. Dette tegner et billede af at der er noget ud over socioøkonomiske forhold der gør det vanskeligt for disse børn at lære dansk.

Undersøgelsen konkluderer at der er mange tosprogede der ikke har problemer med at lære dansk, men også at der er mange der har det. En afgørende udfordring for fremtidig forskning er at identificere læringsproblemerne endnu mere præcist, for jo mere præcist, jo mere effektivt kan man sætte ind med målrettet sprogstøtte.

Finalen foregik på Gammel Hellerup Gymnasium, og den blev åbnet med en inspirerende tale af Thomas Harder.

På SprogOlympiadens hjemmeside kan man se det samlede resultat fra finaledagen. Førstepræmierne var iPads, andenpræmierne var iTunesgavekort, og til alle andre klasser var der klassegaver.

Det er første gang der afholdes en SprogOlympiade i Danmark – det sker efter svensk forbillede. Arrangørerne håber at initiativet fremover vil kunne være med til at fremme interessen for fremmedsprog hos danske elever.

Arrangementet er sponsoreret af bl.a. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Der er lukket for tilmelding, men tilskuere er velkomne.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder det et kæmpe svigt fra folkeskolens side, og en af konsekvenserne er at manges ordblindhed først bliver opdaget meget sent, for eksempel i forbindelse med en ungdoms- eller voksenuddannelse.

Det anslås at ca. fem procent af befolkningen lider af varierende grader af ordblindhed.