Du er her: Forside Nyheder Ny udgivelse: Dansk i Musik. Ordklasser for fuld musik

 

Ny udgivelse: Dansk i Musik. Ordklasser for fuld musik

Bogens emne er tværfagligt arbejde med ordklasserne i dansk- og musikundervisningen, og målgrupperne er indskolingen og mellemtrinnet.

03/01 2018

Bogens emne er tværfagligt arbejde med ordklasserne i dansk- og musikundervisningen, og målgrupperne er indskolingen og mellemtrinnet.

Dansk i Musik. Ordklasser for fuld musik indeholder 11 sange om ordklasserne samt forslag og ideer til sammenspil og bevægelseslege der passer til sangene. 

Bogen giver adgang til sange, bevægelseslege og sammenspilsvideoer på www.ordklasser.dk. Desuden indeholder bogen QR-koder til sange og instruktionsvideoer, hvorved elevens smartphone bliver en slags lærer. På den måde er det bogens håb at gøre musikundervisningen mindre hektisk, og at læreren får mere tid til at komme rundt til alle elever.

Bogen er skrevet af Thomas Larsen, der er dansk- og musiklærer i folkeskolen, og den er udgivet i november 2017 af Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag.