Du er her: Forside Nyheder Ny skrifttype gør det lettere for ordblinde at læse

 

Ny skrifttype gør det lettere for ordblinde at læse

Hollandske Christian Boer, som er grafisk designer, har udviklet skrifttypen Dyslexie der hjælper folk med ordblindhed til at læse bedre.

19/12 2011

Hollandske Christian Boer, som er grafisk designer, har udviklet skrifttypen Dyslexie der hjælper folk med ordblindhed til at læse bedre.

Christian Boer har taget udgangspunkt i sit eget besvær med at læse i udviklingen af skrifttypen Dyslexie, som viser sig at gøre mængden af fejl ved læsning mindre for mennesker med dysleksi.

Skrifttypen fungerer ved at ændre bogstaverne på en måde der får dem til at skille sig mere ud fra hinanden end de gør det i andre skrifttyper. Det er især bogstaver som folk med dysleksi ofte forveksler, fx 'b' og 'd', der i den nye skrifttype er mere distinkte og genkendelige.