Ny runesten fundet i Sydnorge
Den nye runesten med i alt 63 tegn blev fundet sidst i september i Hogganvik i Sydnorge og har traditionen tro fået navn efter stedet, og stenen hedder derfor Hogganvikstenen.
Hogganvikstenen er skrevet med det ældste runealfabet, og stenen er på den baggrund dateret helt tilbage til det femte århundrede. Der arbejdes stadig med tolkningen af stenens fire linjer lange tekst.

