Du er her: Forside Nyheder Ny bog: Rette ord

 

Ny bog: Rette ord

Den 2. oktober udkommer Rette ord. Festskrift til Sabine Kirchmeier-Andersen i anledning af 60-årsdagen.

02/10 2015

Den 2. oktober udkommer Rette ord. Festskrift til Sabine Kirchmeier-Andersen i anledning af 60-årsdagen.

Et festskrift så alsidigt som modtageren, hvilket selvfølgelig afspejler sig i artiklerne.

Modtageren er Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier, der fylder 60 år den 3. oktober, og for at hylde hende har en række venner og kolleger skrevet i alt 21 artikler som tilsammen er blevet til Rette ord. Fødselaren har siden bogen gik i trykken, afkortet sit efternavn og hedder nu Sabine Kirchmeier.

Bogens emner spænder fra sprogpolitik og normering, sprogteknologi, grammatik, især valens, over nordisk sprogsamarbejde til særskrivningsfejl mv. Desuden kan man læse om "Det typiske drab i ridderviserne. Et folkeviseord i kontekst" og artiklen "'Jeg kan bare godt lide dansk'. Dansk som fremmedsprog på udenlandske universiteter – holdninger og udfordringer".

Rette ord er på 320 sider og bestilles hos DBK eller Dansk Sprognævn. Forlagets pris 300 kr.
Læs mere på Dansk Sprognævns hjemmeside.