Du er her: Forside Nyheder Skam vinder Nordens Sprogpris 2016

 

Skam vinder Nordens Sprogpris 2016

Den norske tv-serie Skam er blevet populær i hele Norden, blandt andet på grund af seriens ungdomssprog.

05/12 2016

Den norske tv-serie Skam er blevet populær i hele Norden, blandt andet på grund af seriens ungdomssprog.

Serien om en gruppe unge nordmænd er blandt andet kendetegnet ved dens ungdomssprog, der i øjeblikket gør sit indtog i dansk i form af ord som køddetullerussebussklining og dorull.

At unge i de nordiske lande oplever og bliver gjort opmærksomme på et sprogligt fællesskab, fremhæves af redaktionschef for NRK P3, Håkon Moslet: ”Jeg mener, at den [prisen] er fortjent, fordi Skam har fået den skandinaviske ungdom til at interessere sig for norsk og til at indse, at vi tilhører den samme familie af sprog. Skam bygger sprogbro til resten af Norden.”

Hidtil har der ikke været danske undertekster til afsnittene, og at originalsproget får lov at tale selv, har haft stor betydning for tildelingen af prisen. Dog er DR i gang med at udfærdige danske undertekster til serien, der er blevet vist på DR3 siden 1. december.