Du er her: Forside Nyheder Mailgate, kødklister og askesky - ord og udtryk fra 2010

 

Mailgate, kødklister og askesky - ord og udtryk fra 2010

Dansk Sprognævn har lagt en liste over ord der har præget samfundsbilledet i 2010, på sin hjemmeside.

03/12 2010

Dansk Sprognævn har lagt en liste over ord der har præget samfundsbilledet i 2010, på sin hjemmeside.

Læs mere om hvordan nye ord kommer ind i sproget under sprogtemaet om nye ord sproget.dk.

Ordene er ikke nødvendigvis opstået i 2010, men de har på den ene eller den anden måde præget samfundsdebatten i årets løb. De afspejler hvad der er sket i det forløbne år, både i udlandet og herhjemme, og de viser hvad der blev talt om på arbejdspladserne, på uddannelsesinstitutionerne, blandt politikerne og i medierne – og rundtomkring i de små hjem.

Zumba og vuvuzela

Udover Mailgate, kødklister og askesky har året således budt på ord som genopretningsplan, fedtafgift, Udkantsdanmark, vuvuzela, ghettopakke, ghettoplan, tabletcomputer, kropsscanning (i lufthavne), 360-graders-eftersyn (om grundigt eftersyn af folkeskolen), klyngeledelse (om ny ledelsesstruktur i børneinstitutioner; institutionerne samles i ”klynger”), jægerbogssag, zumba (en slags fitness), den rådne banan (om Udkantsdanmark), lækagesag, nulvækst, iPad, burkarapport, WikiLeaks og pointsystem.

Læs mere om de nye ord på Sprognævnets hjemmeside, og se flere nye ord på www.nyeordidansk.dk