Du er her: Forside Nyheder Lotte Thorsen får Modersmål-Prisen 2017

 

Lotte Thorsen får Modersmål-Prisen 2017

Modersmål-Selskabets pris går i år til journalist på Politiken Lotte Thorsen.

08/09 2017

Modersmål-Selskabets pris går i år til journalist på Politiken Lotte Thorsen.

Om motivationen for at give Lotte Thorsen Modersmål-Prisen 2017 siger Mette Bjørnvig Kaufmann, der er formand for Modersmål-Selskabet:

"Lotte Thorsens arbejde har over en årrække været en stærkt medvirkende årsag til at der overhovedet er en offentlig debat om sproget i Danmark".

Modersmål-Selskabet tilføjer i sin pressemeddelelse om årets prismodtager:

"Gennem årene har Lotte Thorsen vågent holdt øje med den sproglige debat og bragt meget dybdegående artikler om sprog, som ofte ender på avisens forside eller fylder hele sektionsforsider. Dermed har hun oparbejdet et fagområde, som Politiken har taget til sig som et prestigeområde. Hendes historier forplanter sig også uden for Politiken, og hun er professionel på en måde, der på én gang virker ydmyg og troværdig".

Modersmål-Prisen overrækkes Lotte Thorsen ved et arrangement i Politikens Hus den 19. september 2017, kl. 17.00-19.00.