Du er her: Forside Nyheder Lingvistik i kriminaltekniske sammenhænge

 

Lingvistik i kriminaltekniske sammenhænge

Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet præsenterer tre oplæg om retslingvistik.

26/11 2014

Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet præsenterer tre oplæg om retslingvistik.

Natalie Schilling, lektor i lingvistik ved Georgetown University, indleder med et oplæg om hvordan lingvistik anvendes i kriminaltekniske sammenhænge. Natalie Schilling har udover retslingvistik også beskæftiget sig med sprogvariation og sprogforandring, eksempelvis kønsbaseret variation i amerikansk-engelsk.

I to efterfølgende oplæg vil James R. Fitzgerald, der er retslingvist og tidligere tilsynsførende specialagent i adfærdsanalyseafdelingen hos FBI, præsentere hvordan retslingvistik bruges i amerikanske kriminalsager samt i litteratur, teater og tv.

James R. Fitzgerald er den eneste certificerede og kvalificerede ekspert i retslingvistik og gerningsmandsprofilering i FBI's historie. I de seneste år har han arbejdet som konsulent på mange tv-serier, eksempelvis den amerikanske krimiserie Criminal Minds.

Tid og sted: fredag den 28.11, kl. 10.00-14.00, Campusvej 55, 5230 Odense M, auditorium U1 og lokale U48.
Læs mereSyddansk Universitets hjemmeside.