Du er her: Forside Nyheder Læs om "Kelterne – Europas indianere" på Sprogmuseet.dk

 

Læs om "Kelterne – Europas indianere" på Sprogmuseet.dk

På Sprogmuseet.dk kan du læse Bjørn A. Bojesens artikel om de farverige og fantasifulde keltere og deres sprog og historie.

04/10 2011

På Sprogmuseet.dk kan du læse Bjørn A. Bojesens artikel om de farverige og fantasifulde keltere og deres sprog og historie.

I dag kender mange gallerne fra tegneserien om Asterix og Obelix, men de færreste er måske klar over at gallerne faktisk også var 'keltere'.

I Danmark fylder det keltiske meget lidt, men faktisk har den keltiske kultur været bredt ud over store dele af Europa, og i flere lande, bl.a. Irland, Skotland og Wales, tales der stadig keltiske sprog.

I Bjørn A. Bojesens artikel på Sprogmuseet.dk kan du læse om kelterne og deres sprog og historie. Bjørn A. Bojesen skriver bl.a. om det keltiske at det er:

"en sammensat, kulturel atmosfære eller stemning. Nogle af bestanddelene er materielle eller ceremonielle, (...) Men det allervigtigste i "den keltiske pakke" er efter min mening det sproglige, sådan som det kommer til udtryk i de keltiske myter og digte, og ikke mindst i de sprog som disse tekster først blev nedskrevet på."