Du er her: Forside Nyheder "Kvindelandsholdet" er kåret til Årets Ord i 2017

 

"Kvindelandsholdet" er kåret til Årets Ord i 2017

Bag kåringen stod radioprogrammet Klog på Sprog, Dansk Sprognævn, en jury på fem medlemmer samt et publikum bestående af gymnasieelever fra Ørestad Gymnasium.

19/01 2018

Bag kåringen stod radioprogrammet Klog på Sprog, Dansk Sprognævn, en jury på fem medlemmer samt et publikum bestående af gymnasieelever fra Ørestad Gymnasium.

Med i opløbet var også ordet disruption, men det blev altså kvindelandsholdet der løb med sejren og den flotte titel.

I juryen sad Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn, Henrik Lorentzen, seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jens Philip Yazdani, debattør, Tine Gøtzsche, journalist hos DR Nyheder, og Adrian Lloyd Hughes, vært på P1's radioprogram Klog på Sprog.

De ord som juryens fem medlemmer skulle finde årets ord iblandt, var:

  • #Metoo
  • Bandekrig
  • Bitcoin
  • Clickbait
  • Dab
  • Dannelse
  • Disruption
  • Fake News
  • Krænkelseskultur
  • Kvindelandsholdet
  • Kvotekonge
  • Skattely

Siden november har danskerne kunnet indsende bud på årets ord til Klog på Sprog eller sprognævnet. Det er blevet til 415 forslag. 

Vinderen af Årets Ord 2017 blev kåret i Klog på Sprog live foran et publikum af gymnasieelever fra Ørestad Gymnasium på Amager.