Du er her: Forside Nyheder Kronik om danskernes sproglige dovenskab

 

Kronik om danskernes sproglige dovenskab

Kronik kritiserer danskernes ligegyldighed overfor korrekt sprogbrug og distinkt udtale.

19/02 2013

Kronik kritiserer danskernes ligegyldighed overfor korrekt sprogbrug og distinkt udtale.

I sin kronik "Danskernes sproglige dovenskab" i Berlingske d. 16. februar 2013 retter Ole Gustav Justenlund der selv er lærer, en skarp kritik mod danskernes sprogbrug.

Kritikken går på at det danske sprog har gennemgået en omfattende nedtur som hver dag forstærkes af alt fra radio- og tv-folk over politikere til forskere og analytikere.

Som eksempler på den sproglige dovenskab nævner Ole Gustav Justenlund v'ets nedtur fra slapt w til den endelige kvælningsdød i mange udtaler samt det omfattende r-udfald der gør at man nu kan høre ord som "nomal" og "pogam".

Desuden fremhæves resultater fra Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet der viser at danske børns ordforråd er stærkt begrænset sammenlignet med eksempelvis kroatiske og svenske børn, og Ole Gustav Justenlund påpeger at den sjuskede danske udtale med de afklippede ord gør det sværere for børn at gennemskue sprogets opbygning.

Ole Gustav Justenlund understreger at sproglig tolerance for det meste er en god ting, men at ingen kan være tjent med sproglig ligegyldighed.


Disse artikler kunne måske også have interesse