Du er her: Forside Nyheder Konference om sproglig kodning af rum og landskab

 

Konference om sproglig kodning af rum og landskab

Lingvistkredsen og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) ved Københavns Universitet inviterer til konference.

08/04 2016

Lingvistkredsen og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) ved Københavns Universitet inviterer til konference.

Konferencens titel er "Geographic grounding: Place, direction and landscape in the grammars of the world", og formålet er:

  • at udforske den tværsproglige variation i kodning af rumlig information og dens samspil med rumlig kognition og kulturel praksis
  • at vise hvordan truede og marginaliserede sprog kan bidrage til vores forståelse af denne sammenhæng
  • at diskutere de særlige udfordringer som landskabsforankrende sproglige systemer står overfor i situationer hvor små sprogsamfund er under pres for at skifte til et dominerede sprog, eller hvor det omgivende miljø selv undergår forandring.

Konferencen vil i 23 foredrag behandle 22 sprog fra 13 ubeslægtede sprogfamilier, bl.a. finsk, palula, saaroa og caac. Abstractene spænder vidt fra nærstudier af specifikke forhold i enkeltsprog til emner som toponymi og rumlige metaforer og retnings- og stedeksempler.

De tre plenartalere er Michael Fortescue fra Københavns Universitet, Niclas Burenhult fra Lunds Universitet og Gabriela Peréz Baéz fra Institut for antropologi ved Smithsonian Institute.

  • Tid og sted: 30. og 31. maj 2016 på Københavns Universitet Amager.