Du er her: Forside Nyheder Kommuner vil ikke teste ordblinde børn

 

Kommuner vil ikke teste ordblinde børn

Selvom ordblindhed er et velkendt handicap, er der mange skoler og kommuner der ikke vil teste børn for om de er ordblinde. Det skriver dr.dk.

02/05 2012

Selvom ordblindhed er et velkendt handicap, er der mange skoler og kommuner der ikke vil teste børn for om de er ordblinde. Det skriver dr.dk.

I dag er det op til den enkelte skole og kommune at bestemme om man vil teste børn for ordblindhed. Forstander for Ordblindeinstituttet Jørgen Hedegaard kender til problemet og finder det besynderligt, Ifølge Jørgen Hedegaard er begrundelsen for nogle af kommunerne at de ikke anerkender ordblindhed.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder det et kæmpe svigt fra folkeskolens side, og en af konsekvenserne er at manges ordblindhed først bliver opdaget meget sent, for eksempel i forbindelse med en ungdoms- eller voksenuddannelse.

Det anslås at ca. fem procent af befolkningen lider af varierende grader af ordblindhed.