Du er her: Forside Nyheder Ph.d.-forsvar om indoeuropæiske sprog gennem 5.000 år

 

Ph.d.-forsvar om indoeuropæiske sprog gennem 5.000 år

Adam Hyllested forsvarer fredag den 12. september sin afhandling på Københavns Universitet.

09/09 2014

Adam Hyllested forsvarer fredag den 12. september sin afhandling på Københavns Universitet.

"Kort tid efter at de indoeuropæiske stammer ankom til Europa, blev de hver især en del af nye kulturelle fællesskaber, påvirket af uralske folkeslag nordpå. Dette fik stor indflydelse på bestemte dele af ordforrådet, især termer inden for religion og krigsførelse. Mange handelstermer (fx pung), ord for redskaber (fx hammer) og religiøse termer (fx helvede) stammer fra finsk-ugrisk og andre sproggrupper fra datidens nordøst. Selv vores ord halv kan påvises at gå tilbage til en gammel finsk handelsterm, der betyder 'reduceret, billig'." Dette er et uddrag af resuméet af Adam Hyllesteds ph.d.-afhandling, der bærer titlen "Word Exchange at the Gates of Europe. Five Millennia of Language contact".

Udover ph.d.-forsvaret er det muligt at høre Adam Hyllested holde foredrag den 26. september. Den dag bliver det om indoeuropæiske afledningssuffikser med -st- og deres semantik og oprindelse. Foredraget sker i forbindelse med et seminar om sprogforandring og grammatisk struktur på Københavns Universitet. Dette arrangement kan du læse meget mere om her på sproget.dk senere på måneden.

  • Tid og sted for ph.d.-forsvar: Fredag den 12. september, kl. 13:00, KUA (Københavns Universitet Amager), Njalsgade 128, bygning 23, auditorium 23.0.50.