Du er her: Forside Nyheder Juleafstemning på sproget.dk

 

Juleafstemning på sproget.dk

Deltag i vores afstemning, se juleord fra ømålsdialekterne, eller prøv lidt norsk sproglig ”juleknask”.

17/12 2010

Deltag i vores afstemning, se juleord fra ømålsdialekterne, eller prøv lidt norsk sproglig ”juleknask”.

Dansk Sprognævn bliver ofte spurgt om der er regler for hvornår man siger "glædelig jul" og "god jul". Svaret er at det er der ikke. Der er nogle som foretrækker det ene frem for det andet, men det er en smagssag som ofte bunder i familietraditioner. Giv os dit bud på hvornår du siger "glædelig jul" og "god jul" i afstemningen til venstre.

Det norske sprognævn, Språkrådet, har på sin hjemmeside en juleafdeling med bl.a. en quiz og juleevangeliet på bokmål og nynorsk fra forskellige årstal. Se mere på Språkrådets hjemmeside.

På dialekt.dk kan du finde nogle af juleordene fra Ømålsordbogen.
Juleaftensgrød er 'sødgrød man får juleaften', og juleaftensnadver er 'aftensmad der spises juleaften'. Læs mere på dialekt.dk.

God jul og godt nytår!
Hilsen redaktionen