Du er her: Forside Nyheder Jubilæumsarrangement: Lektoratsordningen fylder 80 år

 

Jubilæumsarrangement: Lektoratsordningen fylder 80 år

Den 7. december markeres lektoratsordningens 80-årsjubilæum med et arrangement der sætter spot på danskfaget i udlandet.

24/11 2017

Den 7. december markeres lektoratsordningens 80-årsjubilæum med et arrangement der sætter spot på danskfaget i udlandet.

Hvilken rolle skal fremmedsprogsstudier spille i en tid hvor mange tror at engelsk eller Google Translate er adgangsbillet til verden? En verden hvor sprogmiljøerne bliver mindre imens erhvervslivet efterspørger dimittender der mestrer verdens komplicerede sproglige og kulturelle kodekser?

Foreløbigt program for dagen

  • 13.00-13.10: Åbning af programmet v. H.K.H. Prinsesse Marie
  • 13.10-13.25: 80 år med danskundervisning i verden v. Bettina Perregaard, formand for Lektoratsudvalget, NorS
  • 13.25-13.45: Hygge for viderekomne v. Anne Knudsen, Weekendavisen
  • 13.45-14.05: Om fremmedsprogsstudierne v. Ingolf Thuesen, institutleder, ToRS, og Jørn Boisen, institutleder, Engerom
  • 14.05-14.20: Yuchen (Katrine) Wang, institutleder, danskafdelingen, Beijing Foreign Studies University, fortæller om oversættelsesprojektet: 20 danske romaner oversat til kinesisk fra 1900 og frem
  • 14.20-14.35: Marlene Hastenplug, dansklektor, Goethe-Universität Frankfurt am Main, fortæller om aktuelle oversættelsesprojekter
  • 14.35-15.00: Kaffepause
  • 15.00-15.45: Paneldebat om fremmedsprogenes status ude og hjemme og spørgsmål fra salen
  • 15.45-16.00: Cia Rinne læser op af sin nyeste digtsamling, L'usage du mot
  • 16.00-17.00: Reception

Deltagelse ved arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig, senest den 30. november 2017.

Jubilæumsfejringen er arrangeret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse i samarbejde med EU-Kommissionen i Danmark, Forbundet Kommunikation og Sprog og Københavns Universitet, herunder Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (Engerom), Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS), samt Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS).