Du er her: Forside Nyheder Jomfruhinde eller kønskrans?

 

Jomfruhinde eller kønskrans?

Kom til seminar om jomfruhinde og kønskrans med blik på strategisk tilpasning af ordforrådet.

25/10 2013

Kom til seminar om jomfruhinde og kønskrans med blik på strategisk tilpasning af ordforrådet.

I juni 2013 lancerede en kreds af jordemødre ordet kønskrans som afløsningsord for ordet jomfruhinde. Forinden havde man forhørt sig i Sprognævnet om det kunne støtte det nye afløsningsord, evt. foreslå et bedre. Jordemødrene lancerede ordet kønskrans i forbindelse med en fotoudstilling, og det kom ikke til at gå stille af i medierne.

På den baggrund inviterer Dansk Sprognævn fredag den 29. november til et arbejdsseminar med fokus på afløsningsord, medicinsk fagsprog og strategisk tilpasning af ordforrådet. På seminaret vil der være foredragsholdere fra såvel den medicinske som den sproglige forskningsverden.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.