Du er her: Forside Nyheder It-sproglige oversættelsestraditioner

 

It-sproglige oversættelsestraditioner

Der hersker vidt forskellige traditioner for hvordan de forskellige lande vælger at benævne diverse it-termer.

06/02 2013

Der hersker vidt forskellige traditioner for hvordan de forskellige lande vælger at benævne diverse it-termer.

I årets første nummer af tidsskriftet Datatid kan man læse om forskellige landes traditioner for oversættelse af tekniske ord og begreber.

Artiklen påpeger at Danmark som it-nation har en blandet sprogtradition, idet vi i nogle tilfælde oversætter fra engelsk (fx loudspeaker til højttaler), mens vi i andre blot overtager den engelske term (fx router).

Artiklen giver endvidere med egne ord en 'miniparlør' til adskillige landes it-termer. Man kan bl.a. læse at nordmændene kalder en USB-nøgle for en 'minnepind', mens snabel-a på svensk kaldes 'kanelbolle'.

  • Man kan læse hele artiklen i Datatid hvis man har abonnement. Læs mere på Datatids hjemmeside.