Du er her: Forside Nyheder I dag er det den internationale dag for klart sprog

 

I dag er det den internationale dag for klart sprog

Opmærksomheden skal venligst henledes på at det i dag er den internationale dag hvor fokus lægges på at gøre myndighedernes sprog til borgerne mere klart.

13/10 2017

Opmærksomheden skal venligst henledes på at det i dag er den internationale dag hvor fokus lægges på at gøre myndighedernes sprog til borgerne mere klart.

Øh, hvad? 

Det vi prøver at skrive, er at det i dag er den internationale dag for klart sprog! Mange organisationer skriver for langt, for indviklet og for indforstået – og det gør teksterne svære at forstå for mange.

I Sverige fejres dagen med et eftermiddagsseminar "Mäta effekter av klarspråksarbete" (Mål effekter af klarsprogsarbejde) arrangeret af Språkrådet, som vi har skrevet en nyhed om på sproget.dk i september

Også fokus på klart sprog i Danmark
I Danmark har den danske pendant til Språkrådet, Dansk Sprognævn, undersøgt hvordan der arbejdes med sproget i den borgerrettede kommunikation i danske kommuner.

Rapporten tegner et billede af et område hvor medarbejderne ofte er meget optaget af at skrive klart og forståeligt, men hvor der mangler fokus, organisering og ledelsesmæssig opbakning til at opbygge de nødvendige kompetencer og til at arbejde systematisk.

Du kan læse mere om rapporten og finde et link til den i en omtale (fra juni 2017) på Sprognævnets hjemmeside