Du er her: Forside Nyheder Hvordan oversætter man verdens mest oversatte bog — igen?

 

Hvordan oversætter man verdens mest oversatte bog — igen?

Forbundet Kommunikation og Sprog, Bibelselskabet og Modermål-Selskabet inviterer til fyraftensmøde om oversættelse af Bibelen.

05/03 2014

Forbundet Kommunikation og Sprog, Bibelselskabet og Modermål-Selskabet inviterer til fyraftensmøde om oversættelse af Bibelen.

Bibelen er verdens mest oversatte bog. På mere end 2.500 af verdens omtrent 6.600 sprog findes der en oversættelse af hele eller dele af Bibelen. Men er en oversættelse af Bibelen en oversættelse som alle andre oversættelser? Eller er der ekstra hensyn at tage når man skal gengive 2,4 milliarder menneskers hellige skrift? Og har troens sprog en særlig urørlighedszone, hvor traditionen bestemmer mere end oversætteren?

I anledningen af 200-året for Bibelselskabets stiftelse udgiver Bibelselskabet to bøger fra Det Gamle Testamente, nemlig Første Mosebog og Prædikernes Bog, i helt nye oversættelser til nudansk.

På fyraftensmødet kan man blandt andre møde lektor, ph.d. Søren Holst fra Københavns Universitet, som aktuelt arbejder med oversættelse i almindelighed og bibeloversættelse i særdeleshed.