Du er her: Forside Nyheder Hvordan lærer man grammatik?

 

Hvordan lærer man grammatik?

Ny forskning giver et bud på hvordan mennesker ubevidst opfatter sprogstrukturer.

14/04 2014

Ny forskning giver et bud på hvordan mennesker ubevidst opfatter sprogstrukturer.

Forskere har længe været i tvivl om hvilke kognitive processer der ligger til grund for hvordan man lærer et sprogs ordstilling. I mange år har man troet at det udelukkende handler om at høre et sprog tilstrækkeligt meget. Det har to engelske forskere nu sat spørgsmålstegn ved. De har opstillet forsøg med et fiktivt sprog og fundet ud af at der må være en ubevidst forståelse af mulige sprogstrukturer gemt i hjernen. 

Forsøgene viser at forsøgspersonerne ubevidst konstruerer sproget efter to forskellige strukturer der er gældende i størstedelen af de sprog der findes i verden. De to forskere konkluderer på baggrund af undersøgelsen at tilegnelsen af et sprogs grammatiske struktur må bero på andre ting end blot det socialt eller kulturelt bestemte. 

Læs mere om forsøget og de to forskeres overvejelser og konklusioner i artiklen "How we learn grammar".