Du er her: Forside Nyheder Hvad hedder en iPad egentlig på dansk?

 

Hvad hedder en iPad egentlig på dansk?

På sitet version2.dk diskuteres det hvad man egentlig skal kalde en iPad og den slags 'maskiner' på dansk?

13/02 2012

På sitet version2.dk diskuteres det hvad man egentlig skal kalde en iPad og den slags 'maskiner' på dansk?

Version2.dk forsøgte sig med en fordanskning af det foretrukne engelske ord 'tablet', nemlig 'tavle'. Men halvandet år efter må version2.dk og de få andre der kæmpede for en etablering af fordanskningen, sande at det ikke vil vinde indpas. Og det gør heller ikke noget, mener version2.dk. Det engelske begreb 'tablet' er ikke et ord de som institution vil boykotte da det ikke kun forvirrer læserne, men også forhindrer deres site i at dukke op ved en google-søgning på ordet 'tablet'.

Problemet med det engelske 'tablet' opstår dog først rigtigt når det skal bøjes på dansk. Skal det så hedde to 'tabletter' i flertal og 'tabletten' i bestemt form, eller skal bøjningen af ordet også følge engelske standarder?

version2.dk glæder de sig imidlertid over andre fordanskninger der er slået igennem, bl.a. ordet 'bærbar'. Og til spørgsmålet om hvorvidt version2.dk ønsker svenske og norske tilstande, hvor et 'USB-stick' på norsk eksempelvis er blevet til en 'minnepinne', svarer de: hvorfor ikke? Er de manglende fordanskninger andet end vores egen berøringsangst over for nye, danske ord?