Hvad gør pidginsprog interessante?
Mikael Parkvall fra Stockholms Universitet er gæst på Aarhus Universitet og holder foredrag om emnet fredag 5. november kl. 13.
Aarhus Universitet, bygning 1412, lokale 229.
Pidginsprog er nødsprog som opstår blandt befolkninger som ikke har andre fællessprog. Selvom begrebet pidginsprog er velkendt, er der ikke mange lingvister som forsker i pidginsprog.
I foredraget vil Mikael Parkvall beskrive hvad der fascinerer ham ved pidginsprog, og hvordan pidginsprog kan demonstrere hvad et sprog skal have, og hvad sprog uden problemer kan undvære.

