Du er her: Forside Nyheder Hjælp til ordblinde universitetsstuderende

 

Hjælp til ordblinde universitetsstuderende

Ny forskning viser at ordblinde studerende har sværere ved at forstå indholdssiden af tekster end andre studerende.

02/12 2016

Ny forskning viser at ordblinde studerende har sværere ved at forstå indholdssiden af tekster end andre studerende.

Stadig flere ordblinde begynder i dag på en universitetsuddannelse. De har i folke- og gymnasieskolen kunnet klare sig ved brug af diverse læsestrategier, og mange af dem bliver først diagnosticeret på universitetet.

Lingvist Henriette Folkmann Pedersens forskningsartikel bygger på undersøgelser af ordblindes fejltyper. Artiklen fastslår blandt andet at ordblinde studerendes forståelse af et fagligt stof generelt er dårligere end andre studerendes. En konsekvens heraf er blandt andet at eleverne har sværere ved at gengive tekster. Ordblinde studerende skal derfor tilegne sig yderligere teknikker og strategier der gør det lettere for dem at følge trop på universitetsniveau.

Desuden har det vist sig at fejltyperne er forskellige fra studerende til studerende, og den enkelte bør derfor tilbydes individuel vejledning.