Du er her: Forside Nyheder Har journalisterne magten over det danske sprog?

 

Har journalisterne magten over det danske sprog?

Først når et nyt ord finder vej til avisspalterne, er det muligt for Dansk Sprognævn at registrere brugen af det. Politiken skriver om journalisternes magt over det danske sprog.

19/04 2011

Først når et nyt ord finder vej til avisspalterne, er det muligt for Dansk Sprognævn at registrere brugen af det. Politiken skriver om journalisternes magt over det danske sprog.

Ord som 'wallah' (jeg sværger) og 'lol' (laughing out loud) har eksisteret længe i det danske talesprog, og konsulterer man sociale netværk som Facebook, Arto og Twitter, bliver det tydeligt at ordene er en etableret del af det danske sprog.

Alligevel har de ikke fundet vej til netstedet nyeordidansk.dk, som bestyres af Dansk Sprognævn. Det skyldes bl.a. at Sprognævnets automatiske ordtrawler ikke må færdes i de sociale medier – dermed er det først når et ord fx optræder i en artikel i en af de mere etablerede aviser eller bliver sagt fra talerstolen i folketingssalen, at Sprognævnet har mulighed for at registrere ordet.

Der er "altså ord, som lever i subkulturer, i talesproget og i de sociale medier, der ankommer til os med nogen forsinkelse, fordi vi ikke kan hente dem automatisk, men skal ud og finde dem manuelt", lyder det fra Sabine Kirchmeier-Andersen, som er direktør for Dansk Sprognævn.