Du er her: Forside Nyheder Grexit, fleksitar og fremmedkriger: Nye opslagsord i Nye Ord i Dansk

 

Grexit, fleksitar og fremmedkriger: Nye opslagsord i Nye Ord i Dansk

Dansk Sprognævns onlineordbog Nye Ord i Dansk er netop blevet opdateret med 90 nye ord.

01/04 2016

Dansk Sprognævns onlineordbog Nye Ord i Dansk er netop blevet opdateret med 90 nye ord.

Hvornår begyndte vi at tale om socialpornografi, romertalsfilm og bodyshaming? Og hvornår begyndte vi at oddse, pitche og snooze? Hvor længe har vi talt om bomuldshunde, fremmedkrigere og inklusionsbørn? Hvad er en fleksitar, og hvor stammer ordet grexit fra? Hvad vil det sige at tabe småkagerne, og hvad laver en picker?

Få svar på disse og mange andre spørgsmål i Nye Ord i Dansk, der netop er blevet forøget med ca. 90 nye opslagsord fra 1955 til i dag.