Du er her: Forside Nyheder Googles oversættelsesværktøj har lært dansk

 

Googles oversættelsesværktøj har lært dansk

Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.

16/05 2008

Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.

Flersproglig søgning og oversættelse

Man finder oversættelsesværktøjet ved at klikke på "Sprogværktøjer" til højre for søgefeltet på Googles forside.

 

Det nye oversættelsesværktøj byder på to nye funktioner, dels søgning på flere sprog, og dels oversættelse af tekster.

Man kan skrive et søgeord på dansk og få vist sider der er skrevet på andre sprog. Resultaterne oversættes til dansk så man lettere kan forstå hvad man finder.

Desuden kan man putte en tekst ind i et felt og få den oversat til eller fra arabisk, bulgarsk, dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, m.fl.

Hvordan er resultatet?

Kvaliteten af Googles oversættelse er god nok til at man kan få et indtryk af hvad teksten handler om. Man skal dog ikke forvente samme kvalitet som ved en menneskeoversat tekst, så man skal regne med at skulle efterredigere den oversatte tekst hvis den skal bruges til andet end en første forståelse.

Oversættelsesværktøjet tager gerne ved lære af brugerne.

Man kan således redigere oversættelsen og sende et forslag til en forbedret oversættelse ind til Google. Forslag vil blive brugt til at forbedre kvaliteten i fremtiden.