Du er her: Forside Nyheder Forskellig tilgang til modersmålsundervisning i Danmark og Sverige

 

Forskellig tilgang til modersmålsundervisning i Danmark og Sverige

En undersøgelse foretaget af Anvendt KommunalForskning (AKF) fastslår forskelle i tilgangen til modersmålsundervisningen af indvandrerelever i Danmark og Sverige.

21/11 2011

En undersøgelse foretaget af Anvendt KommunalForskning (AKF) fastslår forskelle i tilgangen til modersmålsundervisningen af indvandrerelever i Danmark og Sverige.

Anvendt KommunalForsknings undersøgelse viser at der er stor forskel på de rammer der sættes for modersmålsundervisningen i Danmark og Sverige. I Sverige har modersmålsundervisningen nemlig høj status, og hvor det i Danmark er op til kommunerne selv om de vil tilbyde undervisningen, er det i Sverige obligatorisk.

Udover at påpege forskellene mellem de to landes opfattelse af modersmålsundervisningen, indikerer undersøgelsen også at undervisningen er gavnlig for eleverne. "Selv om vi endnu ikke kan give helt håndfaste svar om årsag-virkningssammenhænge, så indikerer tallene, at modersmålsundervisning kan have positiv betydning for elevernes læseforståelse i Danmark – og for elevernes niveau i svensk og matematik i Sverige. Det vil være relevant at undersøge det nærmere", udtaler forskningsleder i AKF, Beatrice Schindler Rangvid.

Læs mere om undersøgelsen...