Du er her: Forside Nyheder Foredrag om Retskrivningsordbogen 2012

 

Foredrag om Retskrivningsordbogen 2012

Onsdag den 30. januar er der foredrag om den nye Retskrivningsordbog i LEDA.

28/01 2013

Onsdag den 30. januar er der foredrag om den nye Retskrivningsordbog i LEDA.

Anita Ågerup Jervelund fra Dansk Sprognævn og Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab vil fortælle om den nye Retskrivningsordbog og de ændringer den øgede brugervenlighed har medført.

Indførelse af flere bøjnings- og sammensætningsoplysninger, eksempler på ordenes brug samt identificerende betydningsoplysninger er blandt de emner foredraget vil omhandle.

Desuden vil Retskrivningsordbogen 2012 som leksikografisk produkt blive diskuteret, og i forlængelse heraf vil foredragsholderne behandle de leksikografiske implikationer ordbogen har for andre ordbogsværker.

  • Foredraget finder sted onsdag d. 30. januar kl. 15.00 i mødelokale 7 på H.C. Andersens Boulevard 2, st., 1553 København V.
  • Læs mere på Leksikografer i Danmarks hjemmeside.