Du er her: Forside Nyheder Foredrag i Lingvistkredsen om det truede sprog garifuna

 

Foredrag i Lingvistkredsen om det truede sprog garifuna

Steffen Haurholm-Larsen, Københavns Universitet/Berns Universitet, holder foredrag om det centralamerikanske sprog garifuna.

23/01 2017

Steffen Haurholm-Larsen, Københavns Universitet/Berns Universitet, holder foredrag om det centralamerikanske sprog garifuna.

Garifuna er et truet sprog der tilhører den arawakiske sprogfamilie. Garifuna har hidtil kun været sparsomt beskrevet, men med Haurholm-Larsens arbejde er sproget nu dokumenteret i en grammatik – til gavn for såvel sprogvidenskaben som talernes efterkommere.

I sit foredrag vil Steffen Haurholm-Larsen med udgangspunkt i sin ph.d.-afhandling fortælle om de analytiske udfordringer og teoretiske problemstillinger der kan opstå i arbejdet med at beskrive et hidtil underbeskrevet sprog.