Du er her: Forside Nyheder Fokus på sprog

 

Fokus på sprog

Resten af september måned byder både på Den Internationale Oversætterdag, Den Europæiske Sprogpris og Den Europæiske Sprogdag.

24/09 2014

Resten af september måned byder både på Den Internationale Oversætterdag, Den Europæiske Sprogpris og Den Europæiske Sprogdag.

Den Europæiske Sprogpris (The European Language Label) uddeles hvert år til nyskabende projekter som har bidraget til at udvikle læring af fremmedsprog. Prisen uddeles i mere end 20 europæiske lande, og i Danmark sker det torsdag den 25. september ved konferencen "Kommunikative udfordringer – Gennem sprog ud i verden". Læs mere om konferencen på Kommunikation og Sprogs hjemmeside. Den danske vinder modtager et rejselegat på 15.000 kr. som støtte til rejser til udlandet med henblik på at hente ny viden og inspiration til glæde for sprogundervisning i Danmark. Legatet blev sidste år tildelt Nørrebro Bibliotek. Læs mere om prisen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

EU-Kommissionen er initiativtager til Den Europæiske Sprogdag, som slår et slag for vigtigheden af tresprogethed. Kommissionen ønsker at alle børn lærer at tale to sprog udover deres modersmål. På European Day of Language's hjemmeside kan man blandt mange andre ting teste sine language skills (sin sprogviden) eller forsøge sig med en sprogquiz. I forbindelse med Den Europæiske Sprogdag afholdes den 27. og 28. september en konference om sprogbrug i universitetsforskning og -undervisning, i fortiden, nutiden og fremtiden. Læs mere om konferencen på EFNILs hjemmeside (European Federation of National Institutions for Language).

Den Internationale Oversætterdag 2014, Hieronymusdagen, løber af stabelen 30. september med titlen "Bæredygtig oversættelse – Kvalitet i oversættelsen". Læs mere på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitets hjemmeside og på Kommunikation og Sprogs hjemmeside.