Du er her: Forside Nyheder Fart på sproget! tildelt millioner af Socialstyrelsen

 

Fart på sproget! tildelt millioner af Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har netop tildelt forskningsprojektet Fart på sproget! 6,4 millioner kroner.

28/06 2012

Socialstyrelsen har netop tildelt forskningsprojektet Fart på sproget! 6,4 millioner kroner.

Forskningsprojektet Fart på sproget! ledes af Center for Børnesprog med Professor Dorthe Bleses i spidsen, og formålet er at undersøge sproglig udvikling hos børn i dagtilbud. Det kan man læse på Syddansk Universitets hjemmeside.

Bevillingen fra Socialstyrelsen betyder at diverse forskere fra både ind- og udland over de næste tre år vil samarbejde om at skaffe ny viden om hvordan en tidlig stimulering påvirker børns sproglige udvikling.

Baggrunden for projektet er det stigende fokus på den tidlige sprogtilegnelses betydning for senere læse- og skrivefærdigheder, og projektet skal give pædagogerne redskaber til at understøtte børnenes sprogtilegnelse.

Metoderne skal afprøves på 7680 børnehavebørn fra 128 daginstitutioner i seks udvalgte kommuner.

Man kan læse mere om projektet hos Center for Børnesprog og på Socialstyrelsens hjemmeside.