Du er her: Forside Nyheder Europæisk sprogpris går til dansk bibliotek

 

Europæisk sprogpris går til dansk bibliotek

Nørrebro Bibliotek har modtaget Den Europæiske Sprogpris 2013 for deres bemærkelsesværdige arbejde med at fremme sproglig udvikling og læselyst i bydelen.

31/10 2013

Nørrebro Bibliotek har modtaget Den Europæiske Sprogpris 2013 for deres bemærkelsesværdige arbejde med at fremme sproglig udvikling og læselyst i bydelen.

Lektiehjælp, arabiskundervisning, skønlitterære læsegrupper, dansksnakkeklubber, engelsk "Talk Club" og kurser i at begå sig digitalt er bare nogle af de tilbud som Nørrebro Bibliotek har til beboerne i lokalområdet. 

Bydelens nyfødte bliver budt velkommen med tre bogpakker i løbet af deres første leveår for at sikre at de får en god start på deres sproglige udvikling. 

Af alle disse årsager valgte juryen for dette års europæiske sprogpris at Nørrebro Bibliotek skulle hædres for deres imponerende arbejde. 

Prisen, der blev overrakt af uddannelsesminister Morten Østergaard, bestod af diplomet The European Language Label fra EU-kommissæren for Flersprogethed samt et rejsestipendium på 15.000 kroner.