Du er her: Forside Nyheder EU anbefaler flere undertekster på børne-tv

 

EU anbefaler flere undertekster på børne-tv

De europæiske medier opfordres i ny rapport til at vælge tekstning i stedet for synkronisering af hensyn til børns sproglige kompetencer, skriver Politiken.

03/04 2013

De europæiske medier opfordres i ny rapport til at vælge tekstning i stedet for synkronisering af hensyn til børns sproglige kompetencer, skriver Politiken.

Det styrker sprogfornemmelsen og de sproglige kompetencer at se tv på andre sprog end sit eget, og derfor anbefaler rapporten at de europæiske medier i højere grad vælger tekstning fremfor synkronisering.

Flere danske sprogeksperter er enige, selvom der mangler forskning på området. "Alting tyder på, at det generelt giver en bedre sprogforståelse, ligesom der er rigtig mange lærere, der siger, at de kan trække på det i undervisningen, hvis børnene møder fremmedsprog på tv", siger Anne Holmen, som er professor i parallelsproglighed på Københavns Universitet.

Rapporten er udarbejdet af netværket Language Rich Europe, der består af repræsentanter fra 24 EU-lande og 1200 sprogrådgivere og eksperter.